En historisk DSB-bygning, med liv i væggene.
ToTo holder til i en tidligere administrationsbygning fra DSB med herskabelige detaljer, industrielle spor. Midt i Jernbanebyen ligger finder du et kontorfællesskab med højt til loftet, lange gange og virksomheder der gerne vil arbejde et sted med karakter, energi og mennesker omkring sig.
I årtier var Jernbanebyen et lukket arbejdsområde for DSB med værksteder, togspor og administrationsbygninger. I dag bliver området transformeret til en ny københavnsk bydel med fokus på kultur, produktion, kreative virksomheder og grønne byrum, samtidig med at meget af områdets industrielle historie bliver bevaret.
ToTo ligger midt i det hele på Otto Busses Vej — 10 minutter på cykel fra Kongens Nytorv og kun 550 meter fra metroen.
Fra DSB-værksteder til ny kreativ bydel.
Hver dag laver vores egen kok frisk frokost til alle Urban Help’s huse med råvarer der følger sæsonen.
Det er portionsanrettet, afslappet og lidt af et samlingspunkt i løbet af dagen. Nogle spiser hurtigt. Andre bliver hængende lidt længere.
Frokost kan tilkøbes for 75 kr. pr. kuvert.
Frokosten fylder ret meget hos ToTo.
“Det gør noget ved arbejdet, hvem man sidder omkring.
- Kim Bek - Stifter af ToToToTo blev skabt som et alternativ til de sterile kontormiljøer hvor ingen rigtig kender hinanden, og hvor man stadig kan føle sig alene, selv blandt andre mennesker.
En bygning med lidt mere karakter end de fleste.
De gamle DSB-rammer er bevaret med højt til loftet, originale detaljer og en blanding af herskabeligt og industrielt udtryk der gør stedet svært at kopiere.
Renoveringen er fortaget med respekt for bygningens oprindelige arkitektur, fra panelerne og plankegulvene til de lange gange og mødelokaler med hver deres islæt.
Mange af dagens samtaler starter ved kaffemaskinen.
Kaffemaskinen i kantinen fungerer lidt som husets naturlige samlingspunkt. Det er her folk mødes mellem møder arbejdsblokke og frokost, falder i snak og lærer hinanden at kende over en hurtig kaffe.
Maskinen kommer fra Ricco’s Kaffebar, og for 200 kr. om måneden kan man drikke alt det kaffe man vil.
ToTo begyndte egentlig som et kaldenavn.
ToTo er opkaldt efter Tobias og Thomas, som var blandt de første lejere i huset, men hænger også naturligt sammen med togene, området og Otto Busses Vej. Det startede næsten som et internt navn, men så blev det bare hængende. Det føles både lidt tilfældigt og helt rigtigt på samme tid.